Generalforsamlingerne generelt

Hele historien

Der afholdes generalforsamling en gang om året.

Allerede i indkaldelsen meddeler bestyrelsen, om de er for eller imod de forslag som medlemmerne har indsendt, og har således taget stilling inden der har været nogen debat.

Det er ikke fremmende for demokratiet, for demokrati bygger netop på en fri og åben debat, hvor ingen på forhånd må være påvirket af bestyrelsens subjektive udmeldinger.

Det er således diskutabelt, om der er demokrati i foreningen, hvilket burde være indiskutabelt.

Man kan nemt komme til at tro, at blot der afholdes afstemninger, så er det udtryk for demokrati.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, heller ikke i Ejerforeningen.

I de spørgsmål der afgøres ved simpelt flertal i en forening med 100 medlemmer vil 51 stemmer nemlig altid kunne overtrumfe de 49, og dermed i praksis være bestemmende.

Næppe nogen vil kalde det demokratisk – hvad det da heller ikke er – det er blot et flertalsstyre, og de to begreber er ikke umiddelbart synonyme.

Demokrati betyder som bekendt folkestyre, og det indebærer, at man ved en fri og åben debat søger at nærme sig en løsning, som alle kan tilslutte sig.

Først når det står helt klart, at det ikke kan lade sig gøre, kan man gå over til en afstemning, hvor mindretallet bøjer sig for flertallet.

Det er således ikke demokratisk, når der foreligger så mange fuldmagter fra medlemmer, der hverken har overværet eller deltaget i debatten, at antallet af disse fuldmagter er stort nok til at afgøre resultatet af en afstemning.

Dette er desværre tilfældet i Ejerforeningen, hvor bestyrelsen hver gang er i besiddelse af mellem 30 og 40 sådanne fuldmagter.

Disse, sammen bestyrelsens egne stemmer, gør at bestyrelsen i praksis altid kan mønstre et formelt flertal for deres egne synspunkter.

Under sådanne forhold er demokratiet undermineret, og debat er ganske overflødig.

Et eksempel på dette fandt sted på generalforsamlingen 2023, hvor det ved en meget hurtig afstemning uden forudgående debat blev besluttet, at foreningens “nyerhvervede” formidlingsaftale-penge ("centerbidrag") skulle tilfalde udlejerne ubeskåret.

Afstemningen fandt sted på et meget sent tidspunkt i generalforsamlingen, hvor et stort antal af deltagerne var gået hjem.

Muligvis ville man være nået til den samme beslutning, hvis der havde været en passende debat forinden. Men i så fald havde beslutningen været demokratisk og i orden.

Det drejer sig trods alt om fordelingen af et årligt beløb på mere end 300.000 kr.!

Se gerne mere om formidlingsbidraget under punktet “Pengene som forsvandt” i oversigten over sager.

Et andet eksempel på den udemokratiske måde, generalforsamlingerne afvikles på, er ved valg af medlemmer til bestyrelsen:

Hvis der er opstillet mere end én kandidat til en bestyrelsesplads, kan der anvendes 2 forskellige former for afstemning:

1. En husejer må stemme på flere kandidater samtidigt
   eller

2. En husejer må kun afgive én stemme (som det kendes fra f.eks. folketingsvalg)

Der står intet i Ejerforeningens vedtægter om, hvilken metode der skal anvendes.

Men dirigenten, som er den samme hvert år, og som er foreslået (i praksis udpeget) af bestyrelsen, beslutter altid egenhændigt at afstemningsmetode 1 skal anvendes.

Det betyder at bestyrelsen kan kaste alle deres fuldmagter ind på at få sig selv genvalgt, hvilket på grund af det store antal altid lykkes, samtidig med at de forhindrer andre husejere i at blive valgt.

Hvis afstemningsmetode 2, som er den klart mest demokratiske, blev anvendt, ville bestyrelsen kun kunne anvende fuldmagtsstemmerne een gang, hvorved de ville løbe den risiko, at en eller flere af dem ikke ville blive genvalgt.

Heraf ses tydeligt at dirigenten, som er foreslået af bestyrelsen og altid vælges, (og som alle husejere kollektivt tvinges til at betale flere tusinde kroner for til hver generalforsamling) reelt optræder som bestyrelsens forlængede arm og beskytter.

I praksis er alle spørgsmål således på forhånd afgjort i overensstemmelse med bestyrelsens ønsker.

Det er total mangel på respekt over for de medlemmer der har andre synspunkter.

Når respekten for andres synspunkter i den grad ikke er til stede, så forsvinder forudsætningerne for en demokratisk proces.

Ved åbningen af en generalforsamling proklamerer formanden,  Anders Kjærulff, ofte, at bestyrelsen går ind for åbenhed og transparens, hvilket desværre ikke altid afspejles i handlingerne.

F.eks. bestemmer bestyrelsen at husejerne ikke må se de fuldmagter, der er afgivet. Kun bestyrelsen og dirigenten har adgang til dette.

Heller ikke de to stemmetællere, som generalforsamlingen har valgt, må få adgang til at kontrollere fuldmagterne.

Det er således ikke muligt for husejerne at kontrollere, om de fuldmagter som bestyrelsen angiver at være i besiddelse af, er underskrevne og legitime.

Det rimer meget dårligt på formandens,  Anders Kjærulff, udmelding om at bestyrelsen går ind for åbenhed og transparens.

Ikke underligt at mange husejere har fået mistanke om at ikke alt er som det burde være.

I indkaldelsen til generalforsamling anmoder bestyrelsen husejerne om at tilmelde sig. 

Før generalforsamlingen har bestyrelsen så benyttet lejligheden til at kontakte nogle af de husejere, som ikke har tilmeldt sig, og bedt dem om at afgive fuldmagt til bestyrelsen.

Næppe heller foreneligt med god skik.

Det samme problem findes i forbindelse med foreningens regnskab, hvor der heller ikke er adgang for medlemmerne til at kontrollere bilagene.

Ganske vist bliver regnskabet gennemgået af foreningens statsautoriserede revisor, som er garant for at regnskabet er korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen.

Men selvfølgelig tager han ikke stilling til udgifternes rimelighed og relevans for foreningen.

Dette kan løses ved at administrator afsætter et par timer en dag eller to før generalforsamlingen, hvor medlemmerne får adgang til bilagene.

Alternativt at der på generalforsamlingen vælges to bilagskontrollanter, som ikke har nogen relation til bestyrelsen, og som ved generalforsamlingen fremlægger en kritisk gennemgang af, hvad foreningens penge i årets løb er blevet brugt til.

Om foreningens økonomi kan kort siges, at der er en rimeligt pæn egenkapital.

Det er bemærkelsesværdigt, idet der p.t. mangler 1.113.086 kr. i Ejerforeningens kasse (se sagen om Pengene der forsvandt).

Når bestyrelsen får tilbageført de manglende 1.113.086 kr., er der således basis for en betydelig reduktion i den månedlige ydelse, vi som husejere betaler til Ejerforeningen!

I Ejerforeningens vedtægter er der ingen bestemmelser, som hindrer bestyrelsen i, frit og uden begrænsning, at disponere over foreningens midler.

Det burde være naturligt, at generalforsamlingen hvert år tager stilling til hvilket rådighedsbeløb bestyrelsen kan bevilges, og at der ud over dette beløb skal foreligge en beslutning fra generalforsamlingen inden ejerforeningen påtager sig større udgifter.

Hvis det skal lykkes at få ændret ovennævnte (mis)forhold kræver det en ændring af foreningens vedtægter, hvilke er ret omfattende og detaljerede.

De kan med fordel revideres, således at de overordnede bestemmelser udgør vedtægterne, og mindre regler samles i en husorden, som ved behov let kan justeres af generalforsamlingen ved simpelt flertal, uden at det samtidig er nødvendigt at ændre i vedtægterne, som kræver 2/3 af alle husejernes stemmer.

Der er således flere emner for medlemmerne at forholde sig til.

Især problematikken omkring fuldmagterne, som bestyrelsen hårdnakket afviser at medvirke til at få ændret.

Som forholdene er nu, er det problematisk at der reelt ikke kan ændres noget, hvis bestyrelsen er imod det.