Skal man leje sit hus ud?
Nej, det er helt frivilligt.
Ja, men så skal det ske igennem Danland.
Danland formidler udlejning af ferieboliger, herunder lejligheder og sommerhuse, beliggende i naturskønne områder tæt på strand, skov og andre turistattraktioner. Danland ejer ikke selv feriereboligerne, men formidler udelukkende kontakten imellem ejerne og lejerne.
Hvor mange lejer deres hus ud?
30-40 husejere.
Må man bo fast i sit hus?
Ja, hvis man er pensionist.
Hvilken type ejendom er husene?
Ejerlejlighed med anvendelse som sommerhus.
Hvor mange fastboende er der?
Der er fastboende i mere end 12 af husene, og tallet er stigende.
Hvad er fordelen ved at bo der som pensionist?
Ingen udvendig pasning og vedligeholdelse, et hus i god kvalitet og størrelse for en pensionist, beliggende tæt ved strand, by og havn. Desuden et godt fællesskab.
Hvad står ejerforeningen for?
Pasning af fællesområder og udvendig vedligeholdelse af husene. Så bruger man huset som feriebolig/fritidsbolig/sommerhus behøver man ikke tænke på nogen form for pasning.
Må man lave forandringer på husene?
Ja, indvendig, men ikke udvendig.
Der er el-varme i alle husene, inkl. gulvvarme på badeværelserne. Desuden er der en brændeovn og mange har fået installeret en varmepumpe.
Er husene godt isolerede?
De er helårs isolerede og bygget efter de standarder der var gældende for huse i 1985, med Rockwool på loftet, under gulvet og i væggene. Vinduerne er termoruder efter datidens standard. En udskiftning til moderne energiglas er det mest oplagte umiddelbare energiforbedringsforslag.
Må man parkere ved sit hus?
Nej, af- og pålæsning er tilladt ved huset i maks. 15min. Derefter skal bilen parkeres på en af de to store parkeringspladser. For handikappede er der nogle særlige parkeringspladser tættere ved husene.
Er der ladestandere i området?
Nej. På trods af at mange husejere ønsker det, og der er masser af plads på de store områder, går bestyrelsen i ejerforeningen ikke ind for det. Ved brug af fuldmagter råder bestyrelsen over et udslagsgivende antal stemmer, og har derfor fuld kontrol over alla beslutninger der træffes. Sæby Søbad har IKKE en grøn profil!
Ja, almindelige husdyr er tilladt.
Kan man få internet i husene?
Ja, der er dobbelt fibernet i alle husene, fra både Norlys og Sæby Antenneforening, men det er naturligvis frivilligt om man vil benytte sig af det. Der er også udmærket mobil dækning.
Er der fælleslokaler til husene?
Nej.
Er der en velfungerende ejerforening?
Der er en ejerforening, som er belastet af nogle sager.
Er der huse til salg i Sæby Søbad?
Se aktuel status hér: Huse til salg i Sæby Søbad
Hvem ejer centerbygningen?
Centerbygningen er privatejet af Lars Dannervig.
Er der restaurant i centerbygningen?
Det har der været, men restauranten er lukket.
Hvad er der i centerbygningen?
Den står tom. Senest har der været skole ved Sæby Friskole, og restaurant drevet af Den Skaldede Kok. Der var også reception for feriecentret, drevet af Danland.
Hvad skal der ske med centerbygningen?
Det er ejerens ønske at den ombygges til ejerlejligheder. Sagen behandles i Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.
Hvor kan jeg læse mere om centerbygningen?
Læs meget mere hér.