Overordnet set har ejerforeningen en god økonomi, men der er problematiske forhold:
Ejerforeningen har mistet et millionbeløb ved ulovlige pengeoverførsler igennem en årrække. Bestyrelsen har beviseligt været vidende om overførslerne, men det er svært at få placeret et ansvar og søgt erstatning, her er det afgørende spørgsmål: hvem beordrede pengeoverførslerne.
Ingen af de tre involverede parter er tilgængelige for en undersøgelse. Bestyrelsen vil ikke samarbejde, og vi har ikke adgang til dokumenter og mødereferater, aktieselskabet SSC A/C, som har modtaget de ulovlige penge, er gået konkurs, og Danland, som har udbetalt pengene til en forkert modtager, er blevet et indisk selskab.
Indtil der fremkommer nye oplysninger er sagen sat på pause.
Bestyrelsen i ejerforeningen bruger enorme summer på advokathjælp. Vores påstand er, at det er for at beskytte sig imod kritiske husejere. I 2023 var advokat udgifterne næsten på niveau med udgifterne til at passe de store fællesområder et helt år!