Ombygningen af centerbygningen forudsætter vejadgang via Ejerforeningen Sæby Søbads private vej. Tilladelsen hertil er meddelt efter to ekstraordinære generalforsamlinger, som var præget af betydelig uenighed.
Et væsentligt mindretal i ejerforeningen anser imidlertid beslutningen for ulovlig med henvisning til generalklausulen i ejerlejlighedslovens § 4 samt normalvedtægtens § 8.
Det må derfor forventes, at spørgsmålet må prøves ved domstolene, før tilladelsen kan anses for endelig afklaret.
Hvad er i givet fald plan B, såfremt vejretten ikke kan opnås?
En anden forudsætning for projektet er en ny lokalplan, som behandles i Frederikshavn Kommune, med tilhørende offentlig høringsfase.
Følg udviklingen og læs meget mere om det her på ssinfo.dk - Alt om Sæby Søbad
Figuren er fra offentligt tilgængeligt materiale på Frederikshavn Kommunes hjemmside.
Fra gruppen af Aktive Husejere
GF2026 Støt forslaget om fuldmagter 08-04-2026
Vi opfordre husejerne til at støtte vores forslag om åbenhed og transparens ved fuldmagter, som er det store problem i ejerforeningen. Læs mere her.
GF2026 Gråzoner og potentielle juridiske problemer 07-04-2026
Indkaldelsen til generalforsamlingen er fyldt med gråzoner og potentielle juridiske problemer. Læs mere her.
GF2026 Generalforsamlingen nærmer sig 26-03-2026
Bestyrelsen har indkaldt til ordinær generalforsamling den 18. april. Af indkaldelsen fremgår de forslag, der skal behandles – fremsat både af bestyrelsen og af husejere – ligesom bestyrelsen også angiver sin holdning til hvert enkelt forslag.
Som sædvanlig indstilles forslag fra husejerne til afvisning, og hvis mønsteret gentager sig, vil bestyrelsen – via fuldmagter – reelt kontrollere udfaldet af alle beslutninger. Resultatet synes dermed givet på forhånd, og generalforsamlingen reduceres til en formalitet.
Det er dybt beklageligt og vidner om et ejerforeningsdemokrati, der ikke fungerer efter hensigten. Læs mere her.
xGF2025-2 Kontroversielt forslag vedtaget 16-11-2025
Bestyrelsens samlede ‘alt-eller-intet’-aftale om naboens ombygning blev vedtaget. Tildeling af vejadgang til en uvedkommende tredjepart er efter vores opfattelse lovstridig og kan resultere i et sagsanlæg. Bestyrelsen burde være kompromissøgende og samlende og ikke som nu ansvarsfraskrivende og splittende!
Se mere her. Se også Fuldmagter - det store problem,
xGF2025-2 Præmissen er et falsum 9-11-2025
Præmissen for den samlede 'alt-eller-intet'-aftale, som bestyrelsen fremlægger til afstemning på den ekstraordinære generalforsamling 2, er ikke korrekt. Naboen har ikke et ultimativt krav på vejadgang over vores grund. Se mere her. Se også Fuldmagter - det store problem,
Skandalen, der ikke må glemmes
Der mangler ca. 2 mio. kr. i vores fælles kasse, fordi der i en årrække regelmæssigt blev overført et beløb fra Danland til et selskab (SSC A/S) i stedet for til os, som ellers var den retmæssige modtager. Læs mere her.
Sæby Søbad består af 100 privatejede huse, der ligger som små arkitektoniske perler i et naturskønt område med byen, havnen og Kattegat som nærmeste naboer. En mindre del af husene udlejes gennem Danland, mens resten anvendes som sommerhuse eller helårsboliger for pensionister.
Dertil én stor privatejet centerbygning, som er helt uafhængig af husene. Bygningen har tidligere blandt andet rummet en restaurant, men står nu over for en ombygning til helårsboliger. Sagen behandles i øjeblikket i byrådet og sendes derefter i offentlig høring, hvorefter byggeriet forventes at kunne påbegyndes medio 2026.
Sæby Søbad er et kendt feriested Nordjylland. Historien bag Sæby Søbad går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor det startede som et badehotel. Her er nogle af de vigtigste milepæle i stedets historie:
Tidligt 1900-tal: Sæby Søbad blev oprindeligt etableret som et badehotel og restaurant, hvor gæster kunne nyde den friske havluft og bade i havet. På denne tid var badehoteller meget populære blandt borgerskabet, som søgte rekreation ved kysterne.
Mellemkrigstiden: I løbet af mellemkrigstiden fortsatte Sæby Søbad med at tiltrække gæster, og stedet blev kendt for sin smukke beliggenhed og gode faciliteter. Mange danske familier tog på ferie her, og det blev et populært feriecenter for sommerophold.
Efterkrigstiden: Efter Anden Verdenskrig gennemgik Sæby Søbad flere moderniseringer for at kunne tilpasse sig de nye tider og krav fra gæsterne. Stedet begyndte at tilbyde flere aktiviteter og faciliteter for at tiltrække både familier og andre feriegæster.
I 1985 byggede Dansk Folkeferie et feriecenter med 100 feriehuse og en centerbygning med restaurant m.m.. Tegnet af den kendte arkitekt Stephan Kappel.
I 2007 blev alle husene renoverede og solgt som fritidshuse.
Nutiden: I dag er Sæby Søbad en del af det danske ferielandskab. Det er et attraktivt sted for alle, der ønsker at nyde den nordjyske kyst og natur. Nogle af husene udlejes igennem Danland, men de fleste bruges som private sommerhuse eller helårsboliger for pensionister. Ejeren af centerbygningen ønsker at ombygge den til ejerlejligheder.
Sæby Søbad har dermed udviklet sig fra et traditionelt badehotel og feriecenter til en samling feriehuse af meget høj standard, som fortsat tiltrækker mange besøgende.
Sæby er en by i Danmark, som ligger i den nordøstlige del af Jylland. Byen er en del af Frederikshavn Kommune i Region Nordjylland. Sæby er beliggende ved Kattegat-kysten, sydøst for Frederikshavn og nordøst for Aalborg. Det er en kystby kendt for sin gamle bydel med velbevarede historiske bygninger, en hyggelig havn, og dejlige strande.
Nogle nøglepunkter om Sæby:
Historie: Sæby har en lang historie, der går tilbage til middelalderen. Byen blev officielt anerkendt som købstad i 1524.
Arkitektur: Byen er kendt for sine velbevarede gamle bygninger og charmerende, historiske bymidte med bindingsværkshuse og brostensbelagte gader. Sæby Kirke (St. Mariæ Kirke) fra det 13. århundrede er en af byens mest bemærkelsesværdige bygninger.
Kultur og Turisme: Sæby er et populært turistmål, især om sommeren. Byen tilbyder en hyggelig havn, dejlige strande, kunstgallerier, og forskellige kulturarrangementer. Sæbygaard Slot, et renæssanceslot lige uden for byen, er også en populær attraktion.
Natur: Området omkring Sæby byder på smukke naturoplevelser med skove, strande og vandrestier. Den nærliggende Sæby Ådal er et naturskønt område, der er ideelt til vandreture og cykling.
Sæby kombinerer historisk charme med naturskønne omgivelser og er et attraktivt sted for både lokale og besøgende.
Spørgsmål og svar om Sæby Søbad